Helle Thornings nytårstale bryder en stolt tradition
Posted by på januar 3, 2012
Kritikken af statsministerens nytårstale viser sig at være helt på sin plads. En gennemgang af tidligere statsministres nytårstaler viser, at platformen tidligere er blevet brugt til at præsentere konkrete politiske forslag i massevis. Slotsholmen har fundet et par eksempler:
”Regeringen vil tiltræde en dobbeltbeskatningsaftale med Hongkong, for så vidt angår skibsfart, og gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når betingelserne herfor er opfyldt.” Anders Fogh, 2005
”Der skal være mulighed for, at visse reparationer og udskiftninger af elinstallationer, som forbrugerne i dag selv må udføre, også kan blive udført af andre håndværkere end autoriserede installatører. Endvidere vil vi give mulighed for, at kravet om uddannelse til gas-, vand- og sanitetsmester kan fraviges over for en godkendt virksomhed på baggrund af dokumentation for en særlig kompetence. Desuden tydeliggøres ved angivelse af et eksempel, hvilke typer af VVS-arbejder der kan udføres af ikkeautoriserede VVS-installatører.” Anders Fogh, 2004
”Jeg foreslår reguleringer af fritidsfiskeriet heriblandt retten til personligt fritidsfiskeri til personer, der er bosat i Danmark, fyldt 12 år, ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker, og som har betalt bidrag til fiskepleje for et kalenderår. Der skal derover gives bemyndigelser til bl.a. at regulere antallet af fiskeredskaber, til at fastsætte størrelsen af det årlige bidragsbeløb til fiskepleje og til at yde tilskud på finansloven til fiskepleje.” Poul Schlüter, 1988
![]()
Poul Schlüter varsler nye tider for fiskeriet i sin nytårstale i 1988
Hun bryder en tradition, som borgerlige ministre har udfyldt 4 gange? Det lyder som om daværende taleskrivere har indlagt små pauser, hvor det ikke var så vigtigt at lytte. I bedste fald kan det jo ses som løfter til et endog meget snævert bagland i partiforeningen. I så fald synes jeg Statsministeren viser hun er hele Danmarks minister ved ikke at spilde 15 minutter af vores alle sammens tid, ved at tale til et lille mindretals interesser.