Tag Archives: Lars Løkke

Endelig opbakning til Lars Løkkes skatte-strategi!

Reklamer

Løkkes lommeregner fundet på værtshus

Slotsholmens spion faldt forleden aften over Lars Løkkes lommeregner på et bæverding i indre københavn. Den forklarer en del om Venstres skatteudspil

BREAKING: S hoverede over Løkke-fiasko

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet anklaget for manglende format, efter at have medbragt en stor ‘Nej Til Betalingsringen’-kage til Venstres gruppemøde. Slotsholmen kan i dag afsløre, at Socialdemokraterne tilbage i december 2009 fejrede Lars Løkkes totale fiasko på klimatopmødet COP15 med denne kage.

Klimakagen var en lagkage i 4 lag med banan, makron og creme. Efter sigende fik Mette Gjerskov lov at skære for.

Måling: Vælgerne raser over Venstres løftebrud

En dugfrisk meningsmåling foretaget af Slotsholmen viser, at vælgerne er stiktossede over Venstres mange løftebrud. Det er især Venstres brudte løfter om undlade gældsætning, ikke sende regningen videre og at det skal kunne betale sig at arbejde, der får danskerne op i det røde felt.

”De har svigtet alt hvad de står for. Aldrig havde jeg troet, at man kunne slippe af sted med den slags i Danmark. I Congo og Niger måske, men aldrig i Danmark. Jeg synes ærlig talt de burde udskrive valg, så vi kan få renset luften. Hvor er fx vores agurker?”, spørger en skuffet kernevælger fra sin svinestald.

Her er en række af Venstres løfter fra valgkampen, der aldrig er blevet til noget:

–          Der skal oprettes et moderniseringsministerium

–          Skolerne skal have frihed til at prioritere innovation og iværksætteri

–          Mere motion i de små klasser

–          Helle er dum

–          Flere løjer i statsministeriet

Lars Løkke holder vejret efter den dårlige måling. Hvornår han har tænkt sig at trække vejret igen er uvist.

Breaking: Lars Løkke udskriver valg

Så skete det endelig. Målingerne har rettet sig op for Venstre, og Lars Løkkes image som fordrukken, pilfingret, bilagsophobende og pornofilm-på-skatteydernes-regning-købende politiker har ændret sig (marginalt). På den baggrund valgte Lars Løkke i formiddag at udskrive valg til Folketinget.

“Det er på tide, at befolkningen får lov at vælge den statsminister de bør have. Regeringen har jo gravet et hul på 100 mia. i statskassen på ingen tid! De burde skamme sig og aflevere nøglerne tilbage hvor de hører til.”, udtaler den kommende statsminister.

Valget afvikles på Ekstra Bladets ‘Nationen’ og på BTs læserbrevssider hen over weekenden.

Årets mandelgave #2 – Venstrekalenderen

Venstre forstår at smede, mens jernet – a.k.a Lars Løkke – er varmt. Det beviser de med udsendelsen af årets mandelgave #2; Venstrekalenderen 2012. Lars Løkke portrætteres på tolv flotte fotos fra årets centrale begivenheder. Her er de tænksomme øjeblikke, det koncentrerede blik, den alfaderlige grimasse, fremtidsvisioner og fokus på værdierne i Venstre. Et must for enhver våd Venstreløve…. VU-formanden har allerede bestil en kasse.

BREAKING: Sophie Løhde forlader Troels Lund

Vennerne svigter Troels Lund og Peter Arnfeldt

Slotsholmen takkede tidligere på dagen nej til denne – ellers meget fristende – invitation på Facebook:

Peter Arnfeldts selvbiografi klar til julehandlen

Som det første medie har Slotsholmen fået et anmeldereksemplar af Peter Arnfeldts selvbiografi: Jeg gjorde det – mørkets fyrste taler ud. Bogen afdækker Arnfeldts opvækst i en forstad til Jyllinge, hans passion for spionromaner, hans kamp for at bestå eksamen i offentlig ret på uni og hans gloværdige karriere som spindoktor. En central passage i bogen lyder:

”Selvom temperaturen i København ligger på 28 grader, er der iskoldt i mødelokalet. Lars Løkke er rasende. Hvorfor fanden slipper kællingen af sted med det, råber han, så rester af smørrebrødet flyver gennem luften. Troels Lund og Peter Christensen kigger forlegent i bordet og piller ved nogle papirer. Man kan skære skiver af luften. Pludselig bryder Børsting ind med en idé – hvis ikke SKAT vil lave konklusionen, må vi lave den for dem. Smilene breder sig. Peter Christensen går straks i gang med at ringe til gravergruppen i pressetjenesten, og konstaterer med et fjoget grin; ja for helvede… det er sgu da vores ministerium.”

Bogen er en oplagt julegave til kriminalassistenten der har det hele eller som mandelgave for hele familien.

Jeg gjorde det – Mørkets Fyrste taler ud

399 kr., 52 sider, Emperiets Forlag 2011.

(Billede fra BT)

BREAKING: Lars Løkke giver Troels Lund afskedsblæser